Hvordan foregår Rolfing?

Inden den første behandling, hører jeg om dine ønsker for behandlingen, lidt om din historik og afstemmer med dig, hvordan processen forventes at forløbe.

Jeg vil derefter lave en kropslæsning, hvor jeg kigger efter spændingsmønstre, skævheder og ubalancer i kroppen for dermed at lægge en plan for den aktuelle session og pege på, hvilke overordnede mål, jeg har for din krops udvikling i forløbet.

ROLFING FOREGÅR LIGGENDE

Behandlingen foregår liggende på en briks, hvor jeg anvender hænder, knoer og underarme til at bearbejde bindevævet, mens din opmærksomhed, åndedræt og små bevægelser bidrager til at frigøre spændinger i vævet.

En vigtig del af behandlingen er respekten for klientens grænser. Jeg arbejder lyttende, respektfuldt og præcist og er under sessionen i dialog med dig, således at også tempo og tryk er indenfor din tolerance. Det er ikke meningen, at behandlingerne skal forvolde smerte. En krop i smerte trækker sig sammen, og da formålet er at få vævet til at åbne op og give slip, er der ingen logik i at overskride klientens smertetærskel.

EFTER BEHANDLINGEN

Efter behandlingerne kan man føle sig let og opkvikket men kan andre gange føle sig mere udmattet og træt. Det er en god ide at have tid til at slappe af i timerne lige efter behandlingen, at begrænse hård sport det første døgn samt at drikke ekstra vand samme dag. Der kan også forekomme muskelømhed og en kortvarig opblusning af gamle spændinger i de første 2-3 dage efter sessionen.

Book tid