VELKOMMEN TIL

CAMILLA ZACHO

IFS-terapi, supervision og Rolfing i Gentofte

Hvad siger mine klienter?

Velkommen

Nye klienter kan opstarte forløb i efteråret 2026, jeg har lukket for tilgang før sommeren 2026 for at få plads til klienter, der allerede er i forløb. Nye klienter kan derfor heller ikke oprette sig i mit bookingsystem. Skriv en email til mig, hvis du ønsker at stå på venteliste og få besked så snart, du kan booke tid. 

Jeg er autoriseret psykolog, Level 3 trænet IFS terapeut og certificeret Rolfer. Jeg tilbyder både IFS terapi, IFS supervision og Rolfingforløb. Jeg er specialiseret i udviklingsarbejde, der integrerer fysiske, psykologiske og spirituelle dele af dig. For mig hænger krop og psyke så uløseligt sammen, at vi arbejder på begge planer, uanset hvor i systemet, vi griber ind.

Har du fysiske spændinger og smerter, som du gerne vil til livs, er Rolfing en effektiv og grundig behandling. Ved at arbejde dybt i bindevæv og nervesystem på en systematisk og respektfuld måde, kan kroppen balanceres og slippe smerter og spændinger.

Hvis du kommer for at arbejde med en psykologisk problemstilling, vil jeg foreslå, at vi benytter IFS Terapi som forståelse og tilgang. Det er ikke en traditionel samtaleterapi, hvor vi sidder i en velkendt dialog om dine udfordringer. Derimod er det en terapeutisk proces, hvor du sidder med lukkede øjne og skaber kontakt til dele af dig, vi aftaler at fokusere på. Jeg guider, holder rum og faciliterer. Det er en integrativ og oplevelsesorienteret tilgang, som jeg elsker for sin kirurgiske præcision ind i systemet og for at skabe mere plads til medfølelse, tilknytning, kreativitet, ro og selvsikkerhed.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du gerne vil arbejde, finder vi sammen ud af, hvad der er det bedste format til dig.

Ida Rolf: ‘Gravity is the healer, not the Rolfer’

På samme måde er selvenergien i IFS-terapien den helende kraft, og den findes intakt i os alle, ligesom solen bag skyerne.

Jeg arbejder i alle mine behandlinger på at få spændinger i nervesystemet til at slippe, så tyngdekraften og selvenergien kan flyde frit og give støre bevægefrihed og lethed på alle planer i klientens liv.

Book tid