(+45) 40 81 52 20 kontakt@camillazacho.dk

Hvordan foregår det

Hvis vi over mail eller telefon har aftalt at opstarte et Rolfing ®-forløb, vil første session starte med en samtale på 15 minutter, hvor jeg stiller en række spørgsmål. Jeg vil gerne vide, hvilke mål du har for behandlingerne samt høre din fysiske historik.

Jeg vil derefter lave en kropslæsning, hvor jeg kigger efter spændingsmønstre, skævheder og ubalancer i kroppen for dermed at lægge en plan for den aktuelle session og pege på, hvilke overordnede mål, jeg har for din krops udvikling i forløbet.

Behandlingen foregår liggende på en briks, hvor jeg anvender hænder, knoer og underarme til at bearbejde bindevævet, mens din opmærksomhed, åndedræt og små bevægelser bidrager til at frigøre spændinger i vævet.

En vigtig del af behandlingen er respekten for klientens grænser. Jeg arbejder lyttende, respektfuldt og præcist og er under sessionen i dialog med dig, således at også tempo og tryk er indenfor din tolerance. Det er ikke meningen, at behandlingerne skal forvolde smerte. En krop i smerte trækker sig sammen, og da formålet er at få vævet til at åbne op og give slip, er der ingen logik i at overskride klientens smertetærskel.

Efter behandlingerne kan man føle sig let og opkvikket men kan andre gange føle sig mere udmattet og træt. Det er en god ide at have tid til at slappe af i timerne lige efter behandlingen, at begrænse hård sport det første døgn samt at drikke ekstra vand samme dag. Der kan også forekomme muskelømhed og en kortvarig opblusning af gamle spændinger i de første 2-3 dage efter sessionen.

Kontakt mig her!